🇬🇧Sick and more sick 🇩🇰syg og mere syg

🇬🇧The last few days have been hard to get through after my trip to the hospital with withdrawal symptoms and a tuff Norwalk disease. My body cannot tolerate getting sick because then everything starts to fall even more apart right now I have a shoulder a lumbar vertebra and a hip that has it really bad and I has also bent 3-4 ribs which easier happens when you have Ehlers danlos syndrome. At the same time, it takes longer before you get rid of the fatigue on such a lap because the body already works at full pressure to keep the joints in place each day.

Yesterday my dear grandmother was buried and I was unfortunately far from fresh enough to show up so I stayed under the duvet and sent her a loving thought instead. I also know that she could easily understand and accept that I did not come with luck, I had many good moments with her also when she was at the last in the hospital and nursing home.

Tomorrow when the clock strikes midnight we go into a new year and I hope that we will be ready for it, but it will come regardless if we are ready or not. If we are healthy we have to be 8 plus the dogs to celebrate it together at our home otherwise we have to keep the duvet party again this year.

 But to all of my followers I’m wishing you a happy new year and remember to take care of each other and be careful with the fireworks

🇬🇧This is how my arm looks today 🇩🇰Sådan ser min arm ud i dag

🇩🇰De sidste par dage har været hårde at komme igennem efter min tur på sygehuset med abstinenser og en slem omgang Roskildesyge. Min krop kan ikke tåle at blive syg for så begynder alt at falde endnu mere fra hinanden pt har jeg En skulder en lændehvirvel og en hofte der har det rigtig dårligt og har bøjet 3-4 ribben hvilket lettere sker når man har ehlers danlos syndrom. Samtidig tager det længere tid inden man kommer af med trætheden oven på sådan en omgang fordi kroppen i forvejen arbejder på fuld tryk for at holde ledene på plads til hverdag.

I går blev min kære farmor bisat og jeg var desværre langt fra frisk nok til at komme med så jeg blev under dynen og sendte hende en kærlig tanke i stedet for. Jeg ved også at hun sagtens havde kunnet forstå og acceptere at jeg ikke kom med heldigvis havde jeg mange gode stunder med hende også da hun lå på det sidste på sygehuset og plejehjemmet. 

I morgen når klokken slår midnat går vi ind i et nyt år og jeg håber på at vi bliver klar til det men det kommer jo uanset om vi er klar eller ej. Hvis vi er raske skal vi være 8 plus hundene til hyggeligt samvær herhjemme ellers må vi holde dyne fest igen i år.